10. klasse.

10. klasse er tænkt som et skoleforløb primært for elever, der ikke umiddelbart er erklæret uddannelsesparat til ungdomsuddannelse.

Da 10. klasse er et afklaringsforløb, skal alle elever deltage i brobygningsforløb til ungdomsuddannelser af mindst 1 uges varighed.

Udover brobygning har eleverne mulighed for at deltage i erhvervspraktik.

Ønsker om brobygning og erhvervspraktik skal hænge sammen med elevens planer om valg af ungdomsuddannelse efter 10. klasse.

Det er derfor vigtigt, at studievalgsportfolien, der laves i 9. klasse, fortæller om planerne for 10. klasse, og hvilke overvejelser eleven har gjort sig om valg af ungdomsuddannelse efter 10. klasse.

Det er også vigtigt, at eleven i planen fortæller om sine eventuelle behov for hjælp til at kunne gennemføre et 10. klasse-forløb, så han/hun bliver klar til en ungdomsuddannelse.

Siden 0. klasse er du blevet undervist i UJ, som betyder "Uddannelse og Job", så du i 9. klasse kan træffe dit personlige karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger.
Du bliver i stand til at kunne vurdere sammenhænge mellem uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder.

Se eksempler på hvad UJ forløb kan indeholde. (link)

Du får udleveret hæftet "Fremtidsparat" om ungdomsuddannelser i Region Sjælland. (link)

Du kan også gå ind på ug.dk, hvor du kan læse om alle uddannelsesmuligheder i Danmark og i udlandet.

Her kan du ligeledes få inspiration gennem Jobkompasset, Uddannelsesvælgeren, Adgangskortet, Uddannelsesystemet og Jobcity.

Læs mere om brobygning her