8. klasse

Introduktionskursus 2 + 2 dage til flere ungdomsuddannelser efterfulgt af mindst en dags opfølgning på skolen.

Der skal ske en grundig for- og efterbehandling af introduktionskurserne.

Uddannelsesplanen introduceres, og eleven tilkendegiver sit foreløbige uddannelsesvalg på planen. Lærere og vejleder arbejder sammen om koordinering af elev- og uddannelsesplan. Uddannelsesplanen justeres efterfølgende efter behov.

Arbejdet med elev- og uddannelsesplanen danner grundlag for uddannelsesparathedsvurderingen, der skal foretages for alle elever i 9. - og 10. klasse.

Der er mulighed for erhvervspraktikforløb.

Der er i princippet ikke begrænsninger på praktikforløbs varighed, men Statens erstatningsordning dækker forsikringsmæssigt kun erhvervspraktikforløb der samlet kan vare op til 13 uger på et skoleår!  Derudover skal eleven som minimum undervises i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi i et omfang, så fagenes mål og kravene ved test og prøver kan opfyldes.

Der er efter § 9.4 endvidere mulighed for at sende eleven i introduktionsforløb på en ungdomsuddannelse i op til 4 uger, inklusive det obligatoriske introduktionskursusforløb.

Skolens leder har på anmodning fra forældrene derudover mulighed for, efter § 33.4 i folkeskoleoven, at sende eleven i helt eller delvist undervisningsforløb uden for skolen. I disse tilfælde er der ingen 13 ugers forsikringsbegrænsning på erhvervspraktikforløb. Ved sådanne forløb skal eleven undervises i dansk og matematik, så målene til fagene og kravene til prøver opfyldes!